butikken

7. apr. 2011

Stor vs. Lille






















Vi har gennem det sidste, godt halve år, virkelig fået en fornemmelse af hvordan det er at være selvstændige erhversdrivende - og nok især små erhversdrivende.
Det der virker som en af vores udfordringer er at finde det helt rigtige mix mellem at være små og specielle og samtidig have et stort nok vare sortiment der tiltaler alle vores forskellige kunder.

Det, som i den forbindelse, er ganske interessant er hvordan vi alle sammen gerne vil være individualister lige til en vis grad, og så vil vi rigtigt gerne gøre som alle andre. Det er der jo slet ikke noget nyt i og det er der jo lavet masser af studier omkring, men derfor er det stadig skægt at følge sådan 'in real life' helt konkret kan vi, fx se, at hvis der er to kunder inde i butikken går der ikke alt for længe, så kommer der to til osv og på den anden side så kan det være umindeligt svært at få trukket kunder ind hvis her ingen er - det virker jo nærmest mistænkeligt og ikke tiltalende for kunder med en tom butik, man har jo heller ikke specielt lyst til at sidde i en tom restaurant.

Vi gør også meget ud af prøve at ramme bredt med vores vare sortiment samtidig med at vi vil have en rød tråd i vores varer, så vi ikke skal for mange ting, og i særdeleshed prøver vi at finde nogle rigtigt gode leverandører der kan levere de rigtige varer, man kunne sige; lige midt imellem IKEA og så det nye mini mærke som ingen overhovedet har hørt om.

Det kan være svært - vi kan jo se på messer fx at mange af de butikker som vi til dels konkurrerer med (nu ligger her jo ikke så forfærdenligt mange andre herude, men alligevel) vælger de samme ting som os, og så er det jo svært at være helt speciel.
Det kan altså være en udfordring at finde de rigtige leverandører, og vi bruger rigtigt meget tid på at samle inspiration overalt så vi kan tilbyde de helt rigtige ting til vores kunder, og vi kan både vise den ene ende af skalaen med små helt unikke nips ting til større opbevaringsmuligheder og tæpper. Nogen af vores leverandører er også helt små og går fra den lokale pige der kommer med sine øreringe eller små hjemmelavede og hjemmedesignede nøgleringe til de noget større firmaer der leverer noget af vores designer porcelæn, melamin kopper eller akryl opbevaring.

Vi prøver derfor at operere efter en opskrift hvor vi møder vores kunder i deres behov, men samtidig ikke vil gå på kompromis og have ting som man også ligeså nemt kan samle op i de store kædebutikker eller finde overalt i byen. Det er derigennem også tydeligt at mærke hvornår en leverandør selv mener de er blevet så store at de kan tillade sig, at gøre det svært for de mindste af deres kunder og, selvfølgelig kan man jo mene,  hellere vil levere til langt større kunder. Det kedelige er bare at det 9 ud af 10 gange ender med, at det ellers før så interessante mærke, bliver forfærdenligt mainstream.

Indtil videre føles det som vi er lykkes meget godt med at finde det rigtige mix og så har vi jo løbende udskiftning af vores varesortiment og leverandører plus vi afprøver nye ting og nye varer, alt i alt her efter 6 måneder er vi ved at finde vores fodfæste og lære at være et par rigtige købmænd og at alting er til forhandling!


Vi glæder os rigtigt meget til de næste 6 måneder.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar